Smøring af bronze lejer...
Et bronze
leje, som er i mange små motorer, små gear og meget mere, løber på et
tidspunkt tør for smørelse. Mest sandsynligt er det at olien er fordampet og
nyt må derfor til.
De små bronze lejer er lavet af porøs bronze. I det porøse (porerne) gemmer
olien sig og øvelsen går derfor på, at få dem smurt igen.
Fidusen er at få luften i porerne skiftet ud med olie.
Få fat i en injektionssprøjte der er så stor at lejerne kan være deri.
Hiv stemplet ud af sprøjten og fyld den halvt op med vaselineolie (symaskine
olie) dump lejerne ned i olien.
Sæt stemplet i sprøjten igen, tøm den for luft ved at holde hullet til
kanylen op af.
Luk nu hullet til kanylen evt. med et bor.
Hiv nu stemplet helt tilbage på sprøjten og man vil kunne se, at ud af
lejerne pibler det ud med luft - hold den med undertryk i nogle minutter.
Luften er nu ude af porerne i lejet, og når man slipper stemplet, begynder
vacumet i lejet at trække olien ind.
Lad lejerne ligge i olien natten over inden de monteres. Poler akslen - ofte
er der aflejringer af gammel størknet olie.
|